Type A teori

En af de første psykologiske stress-teorier, efter den anden verdenskrig, var den såkaldte Type A teori (Friedman & Rosenman, 1974).
Teorien var baseret på en antagelse om, at nogle mennesker er kendetegnet ved en konstant følelse af tidsknaphed og travlhed. I disse menneskers liv er der et misforhold mellem de opgaver, de har sat sig for at klare, og den tid, de har til rådighed til at gøre det. Den modsatte type, som var karakteriseret ved at være afslappet og have god tid, kaldte man type B.
Teorien skelner mellem trait (træk) i modsætning til state (tilstand), og antager, at der er grundlæggende personlighedstræk, som er relativt stabile over tid. Rosenmann & Friedmann’s forskning viste, at der var en klar sammenhæng mellem type A personlighed og risikoen for hjertesygdom (Rosenman et al, 1970).

Senere forskning har sat spørgsmålstegn ved denne sammenhæng (Hemingway & Marmot, 1999), og man er i dag tilbøjelig til at mene, at de nedbrydende elementer i type A er fjendtlighed og vrede. Teorien lever videre i forskningen om fjendtlighed og vrede, samt i begrebet “overcommitment”. Overcommitment fokuserer på nogle menneskers behov for at have kontrol med alting og dermed være ude af stand på at ”give slip” eller til at uddelegere opgaver (Siegrist et al, 2004).

Kært barn mange navne

Andre personligheds-fokuserede teorier, er:

  • Antonovsky’s teori om Sense of Coherence (Antonovsky, 1987)
    Ifølge Antonovsky’s teori vil personer, der ser omverdenen som meningsfuld, forståelig og håndterbar, have mindre risiko for at få stress og blive syge.
  • Kobasa’s teori om ”hardiness” (Kobasa et al, 1982)
    Kobasa lægger vægt på, at personer med ”hardiness” ser stressorer som udfordringer, mens personer uden hardiness ser de samme stressorer som farlige og uovervindelige.
  • Forskellige teorier om self-efficacy.
    Teorierne om self-efficacy lægger vægt på den enkeltes evner til at håndtere nye og ukendte situationer, også kaldet handlekompetence.

Personlighed

De personlighedsorienterede teorier går ud fra, at stress bedst kan forklares ved at undersøge den enkeltes relativt stabile egenskaber, der beskrives som personligheden.
I den esoteriske psykologi defineres personligheden som egoets samlede udtryk i tanker, følelser og handlinger.

Man kan argumentere for, om personligheds-teorierne udgør en underkategori af coping-paradigmet, idet teorierne fokuserer på personbestemte copingstrategier.

Forebyggelse

Umiddelbart kan dette paradigme synes svært at anvende i forebyggelse af stress, da personligheden, i et psykologisk perspektiv, er svær at ændre.

Hvis vi inddrager den transpersonlige psykologi, findes der dog metoder og teknikker til netop at transformere personligheden og tolke stress ud fra mere universelle værdier.