Paradigmet om stressbelastninger i omgivelserne

 

Der er flere forskningsmæssige paradigmer, der beskriver sammenhængen mellem stress og belastning i omgivelserne. Nogle af disse paradigmer omfatter det belastningsorienterede paradigme, det transaktionelle paradigme og det økologiske paradigme.

Det belastningsorienterede paradigme

  • Det belastningsorienterede paradigme fokuserer på at tilpasse omgivelserne til individet for at reducere eller fjerne skadelige faktorer. Det betyder, at man prøver at fjerne eller reducere stressorer i miljøet, som kan påvirke individet negativt. Dette paradigme er udbredt i Skandinavien, og det kan ses i fokus på arbejdsmiljø og arbejdspladsernes ansvar for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Det transaktionelle paradigme

  • Det transaktionelle paradigme beskriver stress som et resultat af samspillet mellem individet og dets miljø. Det betyder, at individets opfattelse af en situation kan påvirke, hvordan situationen opleves, og om den bliver opfattet som stressende eller ej. Samtidig kan individets reaktion på stress også påvirke miljøet og andre mennesker. Paradigmet er udbredt i østlige kulturer, hvor individets evne til at tilpasse sig forskellige udfordringer og forandringer er i højsædet. Dette kan ses i fokus på personlig udvikling og selvledelse, hvor man som individ forsøger at håndtere og tilpasse sig til forskellige situationer og krav.

Det økologiske paradigme

  • Det økologiske paradigme beskriver stress som en interaktion mellem individet, dets miljø og de faktorer, der påvirker begge dele. Det betyder, at stress ikke kun er en individuel reaktion på en stressor, men også påvirket af de faktorer, der er til stede i miljøet. Derfor kan stresshåndtering også involvere at ændre de økologiske faktorer i miljøet, der bidrager til stress.

Definition og afklaring af stressbelastning i omgivelserne

Indenfor psykologien og psykoterapien findes der er flere danske modeller, der anvendes til at definere og afklare paradigmerne for stressbelastning i omgivelserne. Nogle af de mest anvendte modeller inkluderer:

  1. Job Demand-Control (JDC) model: Denne model beskriver forholdet mellem jobkrav og kontrol, og hvordan det kan påvirke en persons stressniveau. JDC-modellen antyder, at høje krav og lav kontrol kan føre til øget stressniveau.
  2. Effort-Reward Imbalance (ERI) model: Denne model fokuserer på forholdet mellem den indsats, en person lægger i sit arbejde, og de belønninger, der opnås som følge af dette. ERI-modellen antyder, at hvis en persons indsats ikke belønnes tilstrækkeligt, kan det føre til øget stressniveau.

Andre modeller inkluderer “Transactional model of stress and coping”, som beskriver den interaktive proces mellem stressorer og individets evne til at håndtere dem, samt “Biopsychosocial model”, som betragter stress som en kompleks interaktion mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Danske modeller indenfor det belastningsorienterede paradigme

En af de mest kendte danske modeller indenfor det belastningsorienterede paradigme er måske ISTDP (Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy), som er udviklet af den dansk-amerikanske psykiater Habib Davanloo. ISTDP fokuserer på at identificere og bearbejde følelsesmæssige blokeringer og konflikter for at skabe varig forandring.

En anden model er det danske udviklede Resource-Oriented Skill Training (ROST), som er udviklet af psykologerne Anette Kjærsgaard og Pia Callesen. ROST fokuserer på at identificere og styrke patientens ressourcer og færdigheder for at håndtere stress og belastninger.

Derudover kan også EFT (Emotionally Focused Therapy) og AEDP (Accelerated Experiential Dynamic Psychotherapy) nævnes som belastningsorienterede terapiformer, som har danske terapeuter og træningstilbud.

Arbejdsrelateret stress: Definition og Årsager

Arbejdsrelateret stress kan defineres som den ubalance, der opstår mellem de krav, som arbejdet stiller, og den enkelte medarbejders evne til at håndtere og imødekomme disse krav. Arbejdsrelateret stress kan påvirke den fysiske og mentale sundhed negativt, og hvis det ikke håndteres ordentligt, kan det føre til alvorlige sundhedsmæssige problemer, herunder psykiske lidelser, hjerte-kar-sygdomme, muskuloskeletale lidelser og andre fysiske og mentale sundhedsproblemer.

Sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og sundhed

Job-strain modellen er en teoretisk ramme, der beskriver sammenhængen mellem arbejdsrelateret stress og sundhed. Modellen fokuserer på hvordan faktorer som de psykologiske  arbejdskrav (tempo, tidspres) og kontrol (indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet) påvirker individets stressrespons og dermed påvirker deres sundhedstilstand på kort og lang sigt.

Job-strain modellen bruges til at vurdere jobrelateret stress.
Modellen består af to faktorer: arbejdskrav og kontrol.

  • Arbejdskrav er den mængde arbejde, der kræves af en person i deres job
  • Kontrol henviser til graden af indflydelse og kontrol, som personen har over sit arbejde.

Hvis en person har høje arbejdskrav og samtidig lav kontrol, vil dette føre til job-strain eller stress. Omvendt, hvis personen har høje arbejdskrav og høj kontrol, vil dette ikke føre til stress.

Job-strain modellen er en af de mest anvendte modeller til at forklare årsagerne til jobrelateret stress, og den er blevet brugt i mange undersøgelser af arbejdsrelateret stress og sundhed.

Forklaring af Job-strain modellen og dens fokus på kronisk stress i arbejdet

Stress opstår pga. ophidselse og begrænsede handlemuligheder. Job-strain modellen fokuserer som tidligere nævnt, på psykologiske krav og kontrol i arbejdet, og diskuterer stressorer og stresseffekter, inkl. psykologiske og fysiske problemer.

Modellen adresserer kroniske stressorer i organisering og beslutninger, og betoner vigtigheden af kontrol af stressorer i komplekse arbejdsprocesser. En høj grad af krav og lav kontrol resulterer i arbejdsrelateret stress (high job strain). En social støtte dimension blev senere tilføjet (Johnson & Hall, 1988).

Faser i Job-strain modellen

Job-strain modellen består af fire faser:
1) Identifikation af psykologiske krav og kontrol i arbejdet
2) Identifikation af medarbejdere der er i højrisiko for arbejdsrelateret stress
3) Reduktion af psykologiske krav og øgning af kontrol
4) Evaluering af effektiviteten af interventionen. Modellen er senere blevet udvidet med en dimension om social støtte.

Tilstande i Job-strain modellen

I job-strain modellen er der fire tilstande, som beskriver forskellige kombinationer af høje eller lave niveauer af krav og kontrol i arbejdet:

  1. Lavt jobstrain: Lavt niveau af krav og høj kontrol i arbejdet. Dette er den mest ønskelige tilstand, hvor medarbejderne har et mindre stressende arbejdsmiljø og større frihed til at træffe beslutninger.
  2. Aktivt jobstrain: Højt niveau af krav og høj kontrol i arbejdet. Dette kan være en udfordrende tilstand, da medarbejderne oplever høje krav og har samtidig mulighed for at træffe beslutninger og have kontrol over deres arbejde.
  3. Passivt jobstrain: Lavt niveau af krav og lav kontrol i arbejdet. Dette kan være en frustrerende tilstand, hvor medarbejderne ikke har en følelse af kontrol og ikke bliver udfordret nok i deres arbejde.
  4. Højt jobstrain: Højt niveau af krav og lav kontrol i arbejdet. Dette er den mest stressende tilstand, hvor medarbejderne oplever høje krav, men har samtidig begrænset kontrol og muligheder for at træffe beslutninger. Denne tilstand kan føre til øget risiko for stress og relaterede sundhedsproblemer.

De seks guldkorn

De seks guldkorn, er en dansk model der beskriver seks centrale faktorer i et positivt psykisk arbejdsmiljø:

Indflydelse:
Det er vigtigt for din trivsel at du føler du har indflydelse på sit eget arbejde og dine arbejdsbetingelser. Herunder hvor- og hvornår du arbejder og hvem du arbejder sammen med.

Mening i arbejdet:
Det du arbejder med skal give mening. Du skal kunne se hvordan dit udførte arbejde bidrager i en større sammenhæng, eller et samlet produkt/serviceydelse. Værdier og mål har større nytteværdi end det, at tjene penge for pengenes skyld.

Social støtte:
Støtte kan komme fra både kolleger og fra ledere. Den kan både være praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at støtten gives på den rette måde og på det rette tidspunkt.

Forudsigelighed:
At du i store træk har adgang til relevante informationer på det rigtige tidspunkt, så du undgår unødvendig uvished og ængstelse.

Belønning:
Løn, frynsegoder, karriere, påskønnelse og anerkendelse er eksempler på belønning. Belønning skal være i overensstemelse med indsatsen. Ellers vil de typisk få den modsatte effekt og blive opfattet som uretfærdige.

Krav:
Krav i arbejdet skal matche dine kompetancer. De må hverken være for høje eller for lave. Det er vigtigt, at være bevidst om, hvilke krav der stilles. De skal være klare, og du skal vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Krav kan være kvantitative (arbejdsmængde og tempo), følelsesmæssige og/ sociale.