Fokus på fysiologiske processer

Det psykofysiologiske stressparadigme fokuserer på at undersøge fysiologiske processer for at identificere sammenhængen mellem stress og (dårligt) helbred. Stress kan hjælpe os med at præstere bedre i ekstreme situationer ved at skærpe vores sanser og forbedre vores fysiske overlevelsesmuligheder under pres. Det sker gennem kroppens kamp-flugt-frys-reaktion, som udløses via amygdala og HPA-aksen.

Kamp- eller flugtreaktionen: Kroppens overlevelsesmekanisme

Kamp- eller flugtreaktionen er en overlevelsesmekanisme, der gør kroppen i stand til at reagere hurtigt og effektivt i farlige situationer. såsom en faretruende eller stressende situation.

I en katabol situation, hvor kroppen reagerer med kamp- eller flugtreaktionen, øges mængden af sukker og fedt i blodet, hvilket giver kroppen ekstra energi til at reagere hurtigt og effektivt. Samtidig øges pulsen og blodtrykket, så mere ilt og næringsstoffer kan transporteres til musklerne, som har brug for dem i en potentiel kamp eller flugt.

Blodets størkningsevne øges også. Det hjælper med at stoppe blødninger, hvis kroppen skulle blive skadet. Endelig flyder blodet fra mave-tarm-området til musklerne. Fordøjelsen ikke er vigtig under fare og det er mere presserende at sende blod og ilt til musklerne. Det øger chancerne for overlevelse.

I en anabol situation, hvor kroppen hviler eller sover, sker det modsatte. Under afspænding er kroppen fokuseret på at restituere og reparere skader. Kroppen bruger mindre energi, og fordøjelsesprocessen kan fungere normalt, fordi kroppen ikke har brug for at mobilisere ekstra ressourcer til kamp eller flugt.

kroppens respons på stress

Når man taler om kroppens respons på stress, fokuseres der ofte på de akutte og hormonelle reaktioner. I den forbindelse er to af kroppens systemer særligt vigtige.

Det autonome nervesystem består af to dele, der henholdsvis regulerer afspænding og fordøjelse (den parasympatiske del), og aktivitet og handling (den sympatiske del).

  • Den sympatiske del af det autonome nervesystem aktiveres under kamp-flugt og ekstern opmærksomhed
  • Den parasympatiske del aktiveres under afspænding og meditation.

Når vi er under stress, frigiver kroppen hormonerne adrenalin og noradrenalin, der også kaldes katekolaminer. Noradrenalin øger vores muskelkapacitet, mens adrenalin stimulerer den mentale mobilisering. Dette medfører blandt andet øget puls og blodtryk samt øget koagulationsevne af blodet. Dette er fordelagtigt, da det gør blodet tykkere og forhindrer, at vi bløder for meget, hvis vi bliver såret.

HPA-aksen: Kroppens stressrespons og regulering

HPA-aksen (Hypothalamus-Hypofyse-Binyre aksen) er en central del af kroppens stressresponssystem, der hjælper med at regulere kroppens reaktion på stress.

HPA-aksen består af et samspil mellem tre vigtige endokrine kirtler: hypothalamus, hypofysen og binyrerne.

  1. Hypothalamus: Dette er en del af hjernen, der er ansvarlig for at opdage stress og sende signaler til hypofysen om at frigive stresshormoner.
  2. Hypofysen: Dette er en lille kirtel, der er placeret på toppen af rygsøjlen, og den er ansvarlig for at frigive hormoner, der regulerer kroppens stressrespons. Når hypothalamus opdager stress, signalerer det til hypofysen om at frigive hormonet kortikotropin-frigivende hormon (CRH), som så stimulerer binyrerne til at frigive cortisol.
  3. Binyrerne: Binyrerne er to små kirtler, der ligger oven på nyrerne, og de er ansvarlige for at frigive cortisol, et stresshormon, når de bliver aktiveret af hypofysen. Cortisol hjælper med at regulere blodsukker, nedbryde muskler for energi og reducere inflammation i kroppen.

HPA-aksen er designet til at hjælpe kroppen med at reagere hurtigt på stress, men når den aktiveres for ofte eller for længe, kan den have negative virkninger på kroppen, fx øget risiko for depression, hjertesygdomme og autoimmune sygdomme.

Sådan opretholder du en sund HPA-akse: Regulering og begrænsning af kroppens stressrespons

Det er vigtigt at lære at regulere og begrænse kroppens stressrespons for at bevare en sund HPA-akse. Fx ved at:

  • regulere kroppens stressrespons dagligt ved hjælp af meditation og afslapningsteknikker
  • engagere dig i motion og fysisk aktivitet
  • spise en sund kost
  • få tilstrækkelig søvn
  • undgå unødvendig stress
  • prioritere og opretholde positive sociale relationer

Mennesket kan ikke reduceres til fysiologi

Det er umuligt at reducere mennesket til blot dets fysiologi. Når man måler stress på fysiologisk niveau, er der forskellige faktorer, der er vigtige at tage hensyn til:
  • der er bl.a. forskel i kroppens fysiologiske reaktion på akut og langvarig stress.
  • stressniveau og -reaktioner er subjektive og varierer fra individ til individ.

Det psyko-fysiologiske stresssystem er holistisk og derfor komplekst. Hvis man kun fokuserer på fx stresshormoner, kan det føre til misforståelser og fejltolkninger.

Det er ikke realistisk at “screene for stress” kun ved hjælp af en fysiologisk metode. Mennesket er som bekendt mere end sin krop. Fysiologisk stresspåvirkning og stressrespons afhænger i høj grad af, hvordan den enkelte person håndterer kroppens signaler.