Mindful madlavning i det grønne køkken
Jeg er ret vild med at fusionere mad og mindfulness. Og så elsker jeg at gøre det nemt og appetitligt for flere mennesker at få mere grønt og mindre stress ind i hverdagen.
Kreativitet og fordybelse i det grønne køkken er samtidig til glæde og gavn for både krop, sind og sjæl.
Få tips og tricks til mere grønt og mindre stress
Mad og måltider har altid været centrum for at bringe kulturer og mennesker sammen. Selvom fællesspisning, folkekøkkener og social gastronomi i dag er et udbredt fænomen, kan madlavning og fællesspisning meget mere end at mætte maver og sikre ernæring og fysisk sundhed.
Madfællesskab kan bidrage til mental sundhed ved at afhjælpe ensomhed, isolation og forbedre familie- og venskabers sammenhold og trivsel. Kombinationen af madlavning og mindfulness kan også faciliterer kreativitet, inspiration og samvær, så det bliver mere interessant og appetitligt at få mere grønt og mindre stress ind i hverdagen. Mindful madlavning er et effektivt værktøj til grøn måltidsomstilling, adfærdsændring og etablering af nye kostvaner.
På hver workshop fordyber vi os i mindful madlavning, tilsmagning og grønne måltider, som en vej til velsmag, velvære og bæredygtig livsstil. I køkkenet arbejder vi sammen om at kreere lækre plantebaserede retter til en fælles middag, som vi spiser sammen inden dagen rundes af.
kom og vær med
– Afsæt tid og plads til at deltage.
– Nyd at andre sørger for indkøb.
– Glæd dig til at eksperimentere og have det sjovt i køkkenet sammen med andre.
– Lær nye tricks, oplev nye smage og nyd en dag med hyggeligt madfællesskab.
– Vi kreerer simple og lækre grønne retter, som du kan genskabe hjemme i dit eget køkken. Lige fra knasende snacks og veganske umami-smagsoplevelser til kreative lækkerier, der smager himmelsk.
– Oplev en nærværende fordybelsesdag med nye smagsoplevelser og hyggelig fællesspisning.
Få inspiration til lækre grønne retter
Uanset om du er helt grøn i det veganske og vegetariske køkken eller allerede har gode erfaringer, vil du kunne nyde en dag med inspiration, samvær og fordybelse omkring mad og mindfoodness.
Vi bruger almindelige råvarer, så du nemt kan genskabe lækkerierne hjemme i dit eget køkken. Har du gluten-, nødde- eller laktoseintolerance, er det ingen hindring. Blot sig det på forhånd så jeg kan tage hensyn og introducere dig for alternativer, hvis det bliver nødvendigt.
Det praktiske
Workshops afholdes i København
Mødetid: kl. 10.30- 15.00
Lørdag/Søndag. Datoer opdateres løbende.
Medbring:
Din favorit kokkekniv, viskestykke og forklæde.
Pris pr. pers. kr. 1.695,-
Workshoppen inkluderer råvarer og undervisning.
Hold øje med nye datoer her på siden. Pladserne fordeles efter “først til mølle”.
Events, kurser og workshops kan skræddersyes efter behov og målgruppe. Kontakt mig hvis du har spørgsmål, ønsker eller ideer – det er ganske uforpligtende!
Læs hele artiklen her