Forskning på Rigshospitalet
Meditation og mindfulness reducerer stress
I 2017 indgik jeg et samarbejde med en forskergruppe på Rigshospitalet. Det førte til at vi i 2019, med støtte fra Trygfonden, kunne gennemføre en intervention i meditation og mindfulness.
Interventionen var en del af et randomiseret og kontrolleret forskningsprojekt om stress og meditation for kvinder der lider af gentagne graviditetstab.
- Gentagne graviditetstab er forbundet med høj forekomst af stress og depression.
- Meditation og mindfulness er en håndterbar mulighed for at optimere den mentale sundhed hos kvinder der lider at gentagne graviditetstab.
- Meditation og mindfulness kan reducere stress og depression.
- Meditation og mindfulness kan reducere oplevelser af “høj stress” signifikant hos kvinder der lider af gentagne graviditetstab.
Baggrund
Den nationale Enhed for Gentagne Graviditetstab på Rigshospitalet, modtager hvert år ca. 250 nye par til udredning. Enheden har ikke et tilbud om psykosocial støtte til de patienter, der er psykisk påvirkede af deres situation, udover almindelig sygeplejefaglig støtte.
Forskningsprojektet undersøgte om et kursusforløb i meditation og mindfulness kunne hjælpe patienter, der lider af gentagne graviditetstab med at reducere og tackle psykiske og fysiologiske symptomer på vedvarende stress.
Fakta
• Kvinder der lider af gentagne graviditetstab (RPL) har 5 gange hyppigere depressioner. 8.6% versus 2.2% (Kolte AM et al.2015)
• Oplevet stress er signifikant højere for kvinder med RPL, 41.2 %versus 23.2% (Kolte AM et al.2015)
• Både mandlige og kvindelige partnere er mentalt påvirket af RPL (Koert et al., Hum Reprod 2019)
definition af Gentagne graviditetstab
Gentagne graviditetstab defineres som tre eller flere på hinanden følgende graviditetstab inden udgangen af 12. graviditetsuge eller 2 graviditetstab efter den 12. graviditetsuge og før graviditetsuge 22.
Forekomst
Graviditetstab rammer 2-3 % af alle kvinder, der forsøger at få et barn. Et par der oplever graviditetstab, mister ikke blot en graviditet, men også drømmen om et barn.
Infertilitet og graviditetstab er ofte forbundet med skyldfølelse, skam og tabu. Studier på området viser at gentagne graviditetstab er forbundet med betydelig psykologisk lidelse.
Graviditetstab kan være svært at håndtere, både fysisk og psykisk, men også fordi chancen for at få et barn forringes for hvert tab. Det er derfor essentielt, at graviditetstab tages alvorligt fra første kontakt med sundhedssektoren.
Projektets formål
Det var projektets formål at undersøge hvorvidt et 7 ugers kursus i meditation og mindfulness er brugbart til at tackle stress og psykiske konsekvenser hos kvinder og par, der modtager behandling i Enheden for gentagne graviditetstab.
Projektet var det første i verden med denne målgruppe og skulle derfor bidrage med ny viden indenfor feltet til gavn for nutidige og fremtidige patienter.
Hypotese
Det var projektgruppens hypotese at metoderne virkede. Spørgsmålet var om de kunne reducere oplevelser af ekstrem stress under forhold, hvor stressoren ikke kan fjernes.
For at afgøre hvorvidt et fald i oplevelsen af negativ stress var væsentligt i behandlingssammenhænge, blev der sat et mål for stressreduktion på min. 5 points forskel på PPS – perceived stress scale.
Sekundære mål
Projektets sekundære mål var at undersøge:
• Om fertilitetsrelateret stress blev reduceret
• Om metoderne styrkede parrenes relation
• Om meditation og mindfulness viste effekt på depressive symptomer
Design
Projektet blev opbygget som et randomiseret kontrolleret forsøg i Enheden for gentagne graviditetstab. Efter inklusion blev deltagerne randomiseret til en af følgende to grupper;
1) kursus i mindfulness og meditation
2) ingen intervention, kontrolgruppe
Der blev inkluderet 76 deltagere i alt.
Første kursusforløb blev gennemført i perioden d. 2. februar – 16. marts 2019.
Andet kursusforløb i perioden d. 6. april – 11. maj 2019.
Projektet blev udført i overensstemmelse med dansk lovgivning, herunder komiteloven. Protokol, deltagerinformation og samtykkeerklæring blev anmeldt og godkendt af den regionale videnskabsetiske komite, før deltagerne er blevet inkluderet i projektet.
Anvendte testskalaer
Til måling af stress blev følgende tests anvendt ved baseline, 7 uger efter og 12 mdr. efter kurset:
1. Perceived Stress Scale
Valideret 10 trins skala for stresssymptomer fra 0 (ingen stress) til 40 (ekstrem stress)
Cohen et al. 1988
2. COMPI Fertility Problem Stress Scale
Valideret 9-trins skala der måler indflydelsen af RPF for patienten inden for 3 domæner (personligt,
socialt, maritalt). Fra 9 (ingen stress) til 38 (høj stress).
Schmidt 2006; Sobral et al.; 2017
3. COMPI Marital Benefit Measure
2-trins måling af forbedret partnerskab. Fra 2 (lav) til 10 (højt) ægteskabeligt udbytte.
Schmidt et al., 2005a; Schmidt, 2006
4. Major Depression Index
Valideret 10-trins skala for depression symptomer. Fra 0 (ingen depression) til 50 (svær depression)
Bech et al., 2001
Inklusions kriterier:
• Kvinder med RPL ≥ 3 ufrivillige tab
• Alder 18-46
• Har en mandelig partner
• Stress score ≥ 16 point på Perceived Stress Scale
Eksklusions kriterier:
- Gravid på inklusionsdagen
- Allerede meditation og mindfulness praktiserende
- Nuværende depression der kan identificeres på Major Depression Index
- Stress < 16 på Perceived Stress Scale
Resultat
Ved baseline var både kontrol- og interventionsgrupperne lige stressede.
Både interventions- og kontrolgrupperne faldt i percieved stress gennem forløbet.
- Kontrolgruppens stress faldt med 10%.
- Interventionsgruppens stress faldt med 25%
Kontrolgruppen fik den ekstra omsorgsfulde behandling som afdelingen allerede tilbyder. Interventionsgruppen fik, udover den normale behandling, også et 7 ugers meditation og mindfulness kursusforløb.
Interventionsgruppernes oplevede stress score faldt ca. dobbelt så meget, som kontrolgruppernes.
Du kan læse hele Rigshospitalets artikel ved at google flg.:
ID Number: H-18038456
NCT Identifier: NCT03905395
Metoderne
I artiklen beskrives og begrundes de anvendte teknikker og metoder (desværre) ikke. Interventionen nævnes som en blanding af mindfulnessbaseret meditation, kropsscan, hjemmeøvelser og taknemmelighedsdagbog.
Det hænger bl.a. sammen med at forskernes fokus ligger på artiklens udgivelse, forfatterrækkefølge samt afdelingens forskningsresultater.
Det er mit håb at flere finder interesse i at teste og redegøre for mere specifikke meditationsteknikker og metoder blandt forskellige patientgrupper. Data bør anvendes til at udvikle, forbedre og implementere strukturelle tiltag, der optimerer patienters behandling- og helbredelsesmuligheder.
Der ligger utvivlsomt et betydeligt økonomisk og sundhedsmæssigt potentiale i at integrere supplerende mental sundhedspleje, ved hjælp af meditation og mindfulness, i konventionelle behandlingsforløb.
