Med Indre ro & Balance vil du føle dig mere fokuseret og mindre bekymret
-
Kom godt og systematisk i gang med meditation og stresshåndtering.
-
Få hjælp til at skabe balance i sindet og ro i kroppen.
-
Lyt til guidede meditationer dag dag for dag, og uge for uge i 21 dage
-
Evidensbaseret stresshåndtering ved hjælp af meditation og mindfulness
-
Find ro & balance med mental sundhedspleje imens du arbejder hjemme eller er ramt af Coronanedlukning
Mental sundhed
Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver mental sundhed som en tilstand af velvære, hvor individet;
– kan opdage og udfolde sine evner
– kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress
– kan arbejde produktivt og tilfredsstillende
– evner at indgå i relationer
– bidrager positivt til fællesskaber i det omgivende miljø
Mental sundhed er et udtryk for, at du er i kontakt med dig selv, ved hvem du er og evner at tilpasse dig livets foranderlighed.
Naturlige følgevirkninger af meditation er mindre stress, mere glæde, bedre søvn, dybere selvindsigt, øget mental sundhed og større empati.
3 ugers Indre ro & Balance hjemme i stuen
Mærker og Oplever du livet?
Eller ræser du (også) automatisk gennem dagens aktiviteter uden den store opmærksomhed?
Så er det tid til at vågne og begynde at leve et mere nærværende og meningsfyldt liv.
Et liv hvor du udlever dine intentioner og manifesterer den person du gerne vil være. Et liv hvor du har indflydelse på, hvordan du har det og hvordan du tager det.
Under stress er det ekstra svært at mærke hvordan du egentlig har det. Med 3 ugers audioforløb, vil du hurtigt begynde at føle dig roligere, mindre bekymret og mere fokuseret.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
Stress
Det anerkendende stressparadigme er intuitivt og undersøgende. Det er erfaringsbaseret, handlingsorienteret og fremadrettet.
Den grundlæggende antagelse i en anerkendende forholdemåde er, at stress er en indikator for problemer eller udfordringer af forskellig art. Problemer kan ikke reduceres eller fjernes ved kun at fokusere på fænomenet eller dets årsager.
Vi kan lære at inkludere uforudsete muligheder, ved at tilgå situationer med en åben nysgerrighed. En problemfokuseret tilgang er tilbøjelig til at begrænse selve undersøgelsen og tappe energien ud af en person. Et negativt eller begrænset fokus, fremmer samtidig individets forsvarsmekanismer og en gentagelse af dårlige erfaringer.
Det coping-orienterede paradigme har rødder i psykologien. Det er som udgangspunkt et individualistisk paradigme, der lægger vægt på at den enkelte lærer at tackle livets udfordringer, følelser og forandringer på en hensigtsmæssig måde. Paradigmet fokuserer på individets perception, vurdering og handling i forbindelse med potentielle stressorer. (Lazarus, 1999; Lazarus & Folkman, 1987; Folkman & Lazarus, 1980).
Coping kan betragtes som personbestemt (hver person coper på sin egen karakteristiske måde) eller situationsbestemt (hver form for stressor afstedkommer bestemte copingformer).
Det belastningsorienterede stressparadigme er udbredt i Skandinavien. Dette hænger sammen med, at vi i norden lægger vægt på at tilpasse omgivelserne til individet. Det medfører en interesse for at reducere eller fjerne faktorer i omgivelserne, der potentielt kan skade den enkelte. I Østens kultur lægges der til sammenligning, primært vægt på at individet lærer at tilpasse sig omgivelserne på uselvisk vis.
Det psykofysiologiske stressparadigme tager udgangspunkt i at forstå fysiologiske processer, for at afdække sammenhængen mellem stress og (dårligt) helbred. Stress sætter os i stand til at fungere bedre i ekstreme situationer, ved at skærpe vores sanser og øge vores fysiske overlevelsesmuligheder under pres. Det sker gennem kroppens kamp, flugt, frys mekanisme, som sættes i gang via amygdala og det der kaldes HPA aksen.
HPA står for Hypotalamus, Pituary/hypofyse, Adrenal/binyre
- HPA aksen kickstartes af Amygdela. Amygdela der er en del af vores “følelseshjerne” scanner hele tiden omgivelserne for potentielle farer (forandringer) og sender besked direkte til hypotalamus, hvis der opstår trusler.
- Hypotalamus sender besked gennem hormonet CRH til hypofysen. Hypofysen fungerer som kroppens “Twitter” og sladre til alle kroppens kirtler.
Hypofysen sender besked via transmitterstoffet ACTH til binyrene, om at frigøre kortisol og adrenalin til blodbanen.
- Hormoner vækker tilstande, der mobilisere ekstra energi (kortisol), mental parathed (adrenalin), nedsat følsomhed over for smerte, øget kærlighed og samhørighed (Oxytocin).
HPA-aksen fungerer gennem stresshormonet kortisol
Kortisol udskilles fra binyrebarken. Kortisol hjælper kroppen med at frigøre energi.
Kortisol påvirker også immun systemet, så vi bliver mere modstandsdygtige under akut stress. Ved langvarig stress sker der dog det modsatte – immun systemet begynder at fungere dårligere.
Kortisolniveauet i kroppen er højest om morgenen. Det hjælper os ud af sengen og i gang med dagens aktiviteter. Derefter falder den gennem dagen og skal helst ikke være højt om aftenen, når vi skal sove igen.
Sammen til dybere Nærvær, Frigørelse & Væren
