Grøntsagslasagne der får dig til at glemme alt om kød

Ugens grønne frokost måltid hos Hus Forbi består af grøntsagslasagne, bagte sødekartofler med springløg, cremefraiche og pesto, blandet salat med sennepsvinaigrette og rå gulerodsstave til dem med tænder.

“Jeg er normalt slet ikke til vegansk mad, men når du laver det, kan jeg rigtig godt lide det. Der mangler ikke noget, det smager godt og jeg savner ikke kød”

Mig: skønt – det vil jeg tage som et kompliment!

Lav grøntsagslasagne af det du har i køkken- og køleskabet

Fyldet til lasagnen består af auberginer, grønne linser, gulerødder, majs, tomatsauce, rød chili, timian, lidt soyafløde og grøntsagsbouillon.

Et enkelt lag i lasagnen består af fintsnittet savoykål.
Der er desuden brugt 2 slags færdig saucer (fra fødevarelageret) en øko tomatsauce med basilikum og en tomat-ostesauce.

Tomatsauce, lasagnelader, savoykål overhældt med tomat-ostesauce, lasagneplader, linse-grøntsags-tomatsauce, lasagnelader, sauce øverst samt lidt rasp på toppen.

Sødekartofler er både sunde og hurtige at gennembage i ovnen

I dag var der masser af sødekartofler i køkkenet, som skulle bruges.
De blev skyllet og renset og fik en tur i ovnen på lidt salt.

Velbekomme!

Cremefraiche, grøn pesto, springløg og krydderier røres sammen til en dressing til at fylde i de bagte sødekartofler.

Overskudsråvarer (salat) fra Lagkagehuset blev skyllet, sorteret og brugt til en simpel blandet salat vendt med sennesvinaigrette.

Lasagnen er her toppet med lidt hvidløgspaste og serveret sammen med bagt sødekartoffel, fyldt med cremefraiche-springløg-pesto dressing, samt salat toppet med sprødristede solsikkekerner og små øko jordnødder.