Beskrivelse
Som bronzemedlem får du effektive værktøjer til stresshåndtering, indre ro og bedre søvn.
Du får adgang til 3 forskellige programmer:
Mindfulness introduktionsforløb (11 sessioner)
Kom i gang med meditation og mindfulness
I dette øvelsesforløb får du en blid og rolig introduktion til meditation og mindfulness. Hvis du er vant til at løbe rundt fra én ting til den næste hele dagen, kan det være svært at prioritere tid til at sidde stille – også selv om du ved at det vil gavne dig.
Hver lydfil varer 10-15 min. Forløbet hjælper dig med at overkomme de mest almindelige myter og forhindringer på vejen til indre ro. Når du følger forløbet, vil du snart være bedre i stand til at regulere stress og føle dig mere nærværende.
Find indre ro, genskab nærvær i nuet, og etabler rummelighed i krop og sind, så du bedre kan håndtere svære tanker og følelser med en venlig attitude overfor dig selv og andre.
Farvel Stress – Indre ro & Balance
Under stress er det ekstra svært at mærke hvordan du egentlig har det. Kom godt og systematisk i gang med meditation og stresshåndtering. Få hjælp til at skabe balance i sindet og ro i kroppen. Forløbet guider dig til indre ro, dag for dag, og uge for uge.
I dette program får du adgang til nye lydfiler hver 14. dag i 6 uger.
Du får viden om stressforebyggelse og øvelser til stresshåndtering.
Du får erfaring med afspændings-, åndedrætsteknikker og mindfulness, der systematisk guider dig til stressregulering, kropsbevidsthed, indre ro, afspænding og nærvær.
Du kan lytte til de guidede øvelser i dit helt eget tempo. Og du kan altid stille spørgsmål og bede om ekstra støtte – jeg er her for dig. Med indre ro & balance vil du hurtigt begynde at føle dig roligere, mindre bekymret og mere fokuseret – selv når livet er udfordrende.
Bedre søvn
Lyt til 3 lydfiler med liggende afspænding
Bedre søvn 1 – mærk kroppens tyngde og find indre ro
Bedre søvn 2 – balancerende åndedræt, hjælper dig helt ned i gear
Bedre søvn 3 – beroligende afgrænsningsøvelse, der forbereder krop og sind til en god nats søvn (eller afspænding i løbet af dagen)
En god nats søvn er afgørende for at du kan fungere optimalt og føle dig udhvilet. Når du føler dig træt og uoplagt, er det en udfordring at håndtere svære situationer. Søvn er også en forudsætning for at krop, sind og hjerne kan samarbejde positivt i dagens aktiviteter, arbejdsopgaver og sociale relationer.
Med dette program får du støtte til at etablere dyb afspænding og grounding så du bedre kan:
- mærke kroppen og finde ro inden sengetid
- hjælpe sindet ned i tempo og overgive dig til en god nats søvn
- vågne udhvilet og engagere dig i verden med energi, nærvær og opmærksomhed
Programmerne i dit medlemskab åbner løbende
Et utrænet og nysgerrigt sind har en tendens ville fikse eller undersøge ting, inden det kan falde til ro. Det kan skabe en impuls, der får dig til at lytte alle tilgængelige øvelser igennem, uden egentlig fordybelse. Med et bronzemedlemskab skal du kun at forholde dig til et program ad gangen.
Du får hjælp og vejledning til fordybelse i ro og mag:
- Den første måned får du en introduktion til meditation og mindfulness (11 sessioner)
- De næste 6 uger får du værktøjer til stresshåndtering og guidede åndedræt- og afspændingsøvelser
- Efter 2 ½ måned åbner programmet bedre søvn, så du kan supplere din daglige praksis med liggende afspænding
- Herefter kan du frit surfe mellem dine favoritøvelser