Beskrivelse
Kærlig køkkenkarma er en vegetarisk kogebog med sublime opskrifter på et væld af retter og 10 menuer der til fulde opfylder alle dine smagssanser.
“Ambitiøs kogebog med fokus på vegetarmad tillavet med kærlighed, nærvær og opmærksomhed. Bogen er både for begyndere og øvede. Der findes mange vegetariske kogebøger og bøger om mindfulness, men ingen der på samme måde kombinerer mindfulness og vegetarisk madlavning.” Lektørudtalelse af Pernille Poulsen, DBC materialevurdering
Vi har for længst forstået, at grøn mad er vejen frem, men det kan være en udfordring at ændre vaner og mange mangler ideer og savner inspiration til at lave smagfulde grønne måltider.
Kærlig Køkkenkarma er krydret med kærlige tips, mindfulnessøvelser og køkkenritualer, der kan hjælpe dig fra indre uro, til balance i krop og sind. Inviter glæde og nærvær tilbage i køkkenet med bogens 4 essentielle krydderier: kærlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt.
Madlavning kan med fordel bruges som et meditativt åndehul, hvor du slipper stress og nærer dig selv, kroppen, familie og venner uden at tilføje endnu et punkt på listen over daglige livsstilsidealer.
Måske nyder du allerede at gå i køkkenet, være kreativ eller fordybe dig i kulinariske udskejelser. Så ved du at madlavning er som terapi for sjælen. For andre er de daglige måltider en kæmpe udfordring. Skiftet til bæredygtige og klimavenlige grønne retter gør ikke udfordringen mindre. I kærlig køkkenkarma får du inspiration til at lave lækre smagfulde retter og tilmed hygge dig i processen.