Sommeraktivitet for unge med CP
Få en mesterlære oplevelse i det grønne køkken med mindful madlavning, foodstyling & fotografering
Invitation til mad & foto
Catherine Daverne, kogebogsforfatter, kok og forskningsunderviser i meditation og mindfulness og mode & portræt fotograf Helle Moos, inviterer unge med CP i alderen 15-36 år på en mesterlæreoplevelse i det grønne køkken og mad-fotografiets verden.
Det bliver en aktivitetsdag med nye smagsoplevelser, mad fotograferings tricks & tid til at dyrke fællesskabet og måske få nye venskaber.
Catherine vil introducere dig til grundsmage, mindful madlavning og basal viden om grønne måltider, som en vej til klima-klog kost og sundhed.
Helle vil vise dig, hvordan du med simple tricks, kan lave billeder med din mobiltelefon, så maden kommer til at fremstå “instagram lækkert”.
Hvem ved – måske bliver du inspireret til at starte din egen mad blog 😉
Aktivitetsdagen er sponsoreret af Elsass Fonden
Vi mødes i fotostudiet med indrettet køkken, hvor vi kreerer en lækker, simpel, vegetarisk fællesmiddag, som vi spiser sammen inden dagen afsluttes.
Aktivitetsdagen er sponsoreret af ElsassFonden og dermed GRATIS, du skal blot medbringe dit gode humør, snakketøj og mobiltelefon.
Vi ser frem til at forkæle dig!
Catherine & Helle
Tilmelding, tid & Sted
Vi glæder os til at tilbringe en dag sammen med dig – og vil gøre vores bedste for, at du får en rigtig dejlig dag med gode smagsoplevelser, hygge i selskab med andre og beriget med gode mad-foto-fif.
Tilmelding efter “først-til-mølle-princippet”
Sted: Skudehavnsvej 36D, 2150
Nordhavn, København
Tid: kl. 10 – 15.00
Dato: søndag den 4. juli 2021
Tilmelding: moos.photo@mail.dk
Vigtigt PS:
Toiletforholdene er desværre ikke kørestolsvenlige.