Det anerkendende paradigme

Det anerkendende paradigme er intuitivt og undersøgende. Det er erfaringsbaseret, handlingsorienteret og fremadrettet. Nogle kritikere savner en mere forskningsbaseret evidens for metoders brug og virkning.
Det anerkendende paradigme afviser ikke den viden, der kommer fra mere årsags-søgende forskning – hvad enten den er psykosocial eller fysiologisk orienteret. Denne stress tilgang er især udbredt inden for sekundær forebyggelse, i organisationer eller personer, der allerede har et vist niveau af stress-relaterede problemer.

Grundantagelse

Den grundlæggende antagelse i en anerkendende forholdemåde er, at stress er en indikator for problemer eller udfordringer af forskellig art. Problemer kan ikke reduceres eller fjernes ved kun at fokusere på fænomenet eller dets årsager.
Vi kan lære at inkludere uforudsete muligheder, ved at tilgå situationer med en åben nysgerrighed. En problemfokuseret tilgang er tilbøjelig til at begrænse selve undersøgelsen og tappe energien ud af en organisation eller en person. Et negativt eller begrænset fokus, fremmer samtidig individets forsvarsmekanismer, organisationens jagt på syndebukke og en gentagelse af dårlige erfaringer.

Appriciative inquiry

Appriciative inquiry har vundet stor udbredelse blandt konsulenter inden for psykisk arbejdsmiljø i Danmark.

Appreciative Inquiry (AI) betyder egentlig ”værdsættende undersøgelse” og handler om at sætte fokus på det, der virker og undersøge hvad det er, der får det til at virke. Metoden er udviklet af Cooperrider & Srivastva; 1987; Cooperrider & Whitney, 1999, og fokuserer på at bygge eller genopbygge organisationer rundt om det der fungerer, frem for at prøve at fikse det der ikke fungerer.

Procesbaseret metode

Metoden involverer kommunikationsværktøjer som understøtter organisationen, omgivelserne eller individets positive muligheder og relationer til fremtidige potentialer.

Det mest anvendte værktøj er 4-D modellen som involverer 4 processer:

  • Discover – identifikation af de processer der fungerer godt
  • Dream – visualisering af processer der vil kunne fungere godt i fremtiden
  • Design – planlægge og prioritere processer der vil kunne fungere godt
  • Destiny – implementering og udførelse af det foreslåede design

Tabellen herunder sammenligner to forskellige processperspektiver

Problemløsning Anerkendende undersøgelse
1. Følt behov. Identifikation af problemet 1. Anerkende og værdsætte det bedste af det som er
2. Analyse af årsagen 2. Visualisering af “Hvilke muligheder kan åbne sig”
3. Analyse og mulige løsninger på problemet 3. Dialog om “Hvad og hvordan kan det blive”
4. Handlingsplan /behandling 4. Udfoldelse
Grund antagelse:  En organisation er et problem, der skal løses. Grund antagelse: En organisation er et mysterie, der kan omfavnes