Paradigmet om stressbelastninger i omgivelserne

 

Det belastningsorienterede paradigme er udbredt i Skandinavien. Dette hænger sammen med, at vi i norden lægger vægt på at tilpasse omgivelserne til individet. Det medfører en interesse for at reducere eller fjerne faktorer i omgivelserne, der potentielt kan skade den enkelte. I Østens kultur lægges der til sammenligning, primært vægt på at individet lærer at tilpasse sig omgivelserne på uselvisk vis.

Forskningen på området har udviklet forskellige modeller, der fokuserer på pludselige begivenheder i folks liv af både negativ og positiv karakter. Herunder kan du læse en kort introduktion til nogle af modellerne.

Schedule of Recent Life Experiences (SRE)

Schedule of Recent Life Experiences (SRE), består af en liste over 43 livsbegivenheder, der kan lede til svækket helbred på grund af stress. Spørgsmålene henvender sig til voksne i alle aldre. Det var en af de første evidensbaserede skalaer, på området (Udviklet af Thomas Holmes & Richard Rahe, 1967). Senere er der udviklet en tilsvarende scala til unge.

SRE indikere risikoen for sygdom, som en konsekvens af livsbegivenheder, der for mange leder til stress.

Score på 300 og derover: Risiko for sygdom
Score på 150-299: Moderat risiko for sygdom  (30% mindre risiko end ved en score på 300 og derover)
Score under 150: Mindre risiko for sygdom

Job-strain modellen

En af hypoteserne bag job-strain modellen er, at de fleste reaktioner (træthed, bekymring, depression og fysisk sygdom) på psykologisk belastning opstår, når de psykologiske krav omkring jobbet er høje og den arbejdendes bevægelsesfrihed er lav.
Modellen inddrager bl.a. de psykologiske, sociale, emotionelle, adfærdsmæssige og fysisk forhold ved stressbelastning.

Psykologiske krav og kontrol

Stress-reaktioner opstår som en følge af ophidselse og begrænset mulighed for at handle på en stressor. Det skaber et psykologisk pres.
Job-strain modellen opererer altså med psykologiske krav (tempo, tidspres) og kontrol (indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet). I litteraturen diskuterers også psykosociale forhold, personlig udvikling gennem ydre pres, stressorer og stresseffekter, lige fra psykologiske og cardiovaskulære problemer, til nedsat immunfunktion og muskel og skelet sygdomme.

Modellen fokuserer på faktorer som kan påvirke individet i en given kontekst over længere tid. Mange stressmodeller arbejder med den akutte stressrespons. Job-strain er udviklet til at imødekomme situationer hvor stressorerne er kroniske, som et resultat af menneskelig organisering og beslutninger. I komplekse, organiserede arbejdsprocesser, som begrænser individets adfærd, er det netop vigtigt at kunne kontrollerer stressorerne.
Arbejdsrelateret stress opstår som et resultat af høje krav og lav kontrol af stressorer (high job strain).
Senere er modellen udvidet med en dimension om social støtte (Johnson & Hall, 1988).

Ud fra modellen defineres fire belastningstilstande:

Aktiv tilstand
høje krav, høj kontrol

Belastende tilstand
høje krav, lav kontrol

Passiv tilstand
lave krav, lav kontrol

Afslappende tilstand
lave krav, høj kontrol

Arbejdsrelateret stress opstår som et resultat af høje krav og lav kontrol af stressorer (high job strain).
Senere er modellen udvidet med en dimension om social støtte (Johnson & Hall, 1988).

Effort-reward imbalance modellen

Effort-reward imbalance (ERI) modellen andvendes til vurdering af arbejdsrelateret stress.
Modellen definerer belastende arbejde som en ubalance mellem personens arbejdsindsats og mulighederne for anerkendelse og belønning for arbejdet (Johannes Siegrist et al, 2004). Siegrist lægger vægt på personlig kontrol i forhold til belønning over tid, under henvisning til at individet ofte oplever stress hvis den basale sociale rolle bliver truet. Det er tilfældet i de situationer hvor individet oplever jobskifte eller jobmæssig ustablitet.

ERI identificerer også betingelser med lav belønning og lav kontrol, som ved tvunget jobskifte, manglende uddannelse eller job-kvalifikation.

De seks guldkorn

De seks guldkorn, er en dansk model der beskriver seks centrale faktorer i et positivt psykisk arbejdsmiljø:

Indflydelse:
Det er vigtigt for din trivsel at du føler du har indflydelse på sit eget arbejde og dine arbejdsbetingelser. Herunder hvor- og hvornår du arbejder og hvem du arbejder sammen med.

Mening i arbejdet:
Det du arbejder med skal give mening. Du skal kunne se hvordan dit udførte arbejde bidrager i en større sammenhæng, eller et samlet produkt/serviceydelse. Værdier og mål har større nytteværdi end det, at tjene penge for pengenes skyld.

Social støtte:
Støtte kan komme fra både kolleger og fra ledere. Den kan både være praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at støtten gives på den rette måde og på det rette tidspunkt.

Forudsigelighed:
At du i store træk har adgang til relevante informationer på det rigtige tidspunkt, så du undgår unødvendig uvished og ængstelse.

Belønning:
Løn, frynsegoder, karriere, påskønnelse og anerkendelse er eksempler på belønning. Belønning skal være i overensstemelse med indsatsen. Ellers vil de typisk få den modsatte effekt og blive opfattet som uretfærdige.

Krav:
Krav i arbejdet skal matche dine kompetancer. De må hverken være for høje eller for lave. Det er vigtigt, at være bevidst om, hvilke krav der stilles. De skal være klare, og du skal vide, hvornår arbejdet er udført godt nok. Krav kan være kvantitative (arbejdsmængde og tempo), følelsesmæssige og/ sociale.