Forskning

Psyko-fysiologisk forskning giver os indsigt i en lang række fysiologiske processer. Processer hvor psykiske og biokemiske faktorer har afgørende betydning for vores velbefindende, mentale kapacitet, søvn, præstationer og helbred.

Mennesket kan ikke reduceres til fysiologi

Der er forskellige forhold, der er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med fysiologiske målinger af stress:
  • Der er forskel på kroppens fysiologiske reaktioner under akut og langvarig stress.
  • Der er forskelle i stressniveau og reaktioner fra individ til individ.
  • Det psyko-fysiologiske system er holistisk og derfor komplekst. Hvis man kun fokusere på fx stress-hormoner, vil det medføre misforståelser og fejlfortolkninger.
Mennesket er mere end en krop, derfor er det ikke realistisk at ”screene for stress” kun ved hjælp af en valid fysiologisk metode. Den fysiologiske  stresspåvirkning handler i høj grad om hvordan vi forholder os til kroppens signaler.

Det psyko-fysiologiske paradigme

Det psykofysiologiske paradigme tager udgangspunkt i at forstå fysiologiske processer, for at afdække sammenhængen mellem stress og (dårligt) helbred. Stress sætter os i stand til at fungere bedre i ekstreme situationer, ved at skærpe vores sanser og øge vores fysiske overlevelsesmuligheder under press. Det sker gennem kroppens kamp, flugt, frys mekanisme, som sættes i gang via amygdala og det der kaldes HPA aksen.

Kamp – flugt mekanismen

Både kamp og flugt kræver energimobilisering, hvilket man i forskningen kalder en katabol-situation. I den katabole situation er der mere sukker og fedt blodet, pulsen er højere, blodtrykket er højere, blodets størkningsevne er øget og blodet løber fra maven og tarmene ud i musklerne. Alt sammen for at øge vore muligheder for at overleve. Den modsatte situation er den anabole, hvor vi restituerer gennem hvile eller søvn.

To centrale systemer aktiverer kroppens stressrespons

Når vi taler om kroppens stressrespons, er det ofte de akutte og hormonelle reaktioner, der fokuseres på. I den forbindelse er to af kroppens systemer helt centrale:

1) Den sympatiske del af det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem består af to systemer. Et der varetager afspænding og fordøjelse, og et der varetager aktivitet og handling.

Den sympatiske del af det autonome nervesystem, aktiveres under kamp-flugt og ydre opmærksomhed.
Den parasympatiske del af det autonome nervesysten, aktiveres under afspænding og meditation.

Under stress frigøres hormonerne adrenalin og noradrenalin (de kaldes tilsammen for katekolaminer).
Noradrenalin øger vores kapacitet for at bruge kroppens muskler, mens adrenalin vækker den mentale mobilisering. Effekten er blandt andet øget puls og blodtryk samt øgning af blodets koagulationsevne. Det er hensigtsmæssigt at blodet bliver tykkere, så vi ikke forbløder, hvis vi bliver såret.

2) HPA aksen

2) HPA står for Hypotalamus, Pituary/hypofyse, Adrenal/binyre.
  • HPA aksen kickstartes af Amygdela. Amygdela, der er en del af vores “følelseshjerne”, scanner hele tiden omgivelserne for potentielle farer (forandringer) og sender besked direkte til hypotalamus, hvis der opstår trusler.
  • Hypotalamus sender besked, gennem hormonet CRH, til hypofysen. Hypofysen fungerer som kroppens “Twitter”, der sladre til alle kroppens kirtler.
    Hypofysen sender besked, via transmitterstoffet ACTH, til binyrene om at frigøre kortisol og adrenalin til blodbanen.
  • Hormonerne mobilisere ekstra energi (kortisol), mental parathed (adrenalin), nedsat følsomhed over for smerte, øget kærlighed og samhørighed (Oxytocin).
Kortisol ved akut og langvarig stress
HPA-aksen fungerer gennem stresshormonet kortisol, der udskilles fra binyrebarken. Kortisol hjælper kroppen med at frigøre energi.
Kortisol påvirker også immunsystemet, så vi bliver mere modstandsdygtige under akut stress. Ved langvarig stress sker der dog det modsatte – immunsystemet begynder at fungere dårligere.
Kortisolniveauet i kroppen er højest om morgenen. Det hjælper os ud af sengen og i gang med dagens aktiviteter. Derefter falder den gennem dagen og skal helst ikke være højt om aftenen, når vi skal sove igen.