SOULLAB by Catherine Daverne

Begrebet stress

Stress kommer af det latinske ord stringere og henviser til noget der strammer eller snørre til. Fx en belastning eller begrænsning i det ydre eller indre, som kroppen responderer med stress på. Stress er altså kendetegnet ved en fysiologisk respons, mens en stressor er et udtryk for den stimuli, der forårsager en stress-respons.

Stress kan have forskellige betydninger

Det kan være lidt forvirrende, at begrebet stress anvendes med flere forskellige betydninger. Derfor er det en hjælp at være bevidst om, hvilken definition stressbegrebet henviser til i konkrete sammenhæng. Husk, at den ene betydning ikke er mere ”korrekt” end den anden.

Stress kan henvise til

  •  faktorer i omgivelserne, der betinger individet (stress som en stimuli)
  •  en individuelt oplevet tilstand (stress som en reaktion)
  • hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ
    (når udfordringer overstiger individets evne til at tilpasse sig)

Akut og langvarig stress

Når vi skal forholde os til stress, er det vigtigt at skelne imellem kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress er en normal instinktiv og biokemisk reaktion på oplevede forandringer, og derfor et livsvilkår.
Langvarig stress er derimod en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid. Langvarig stress er uhensigtsmæssig og kan føre til alvorlig sygdom.

Kroppens sprog under stress

Kroppens sprog under stress

Hormoner vækker forskellige tilstande

Hormoner vækker forskellige tilstande, der sikre vores overlevelse.

Adrenalin hjælper os med mobilisere energi til at løbe væk fra farer, eller slås for livet.
Kortisol hjælper os med at regulere kroppens funktioner under stress.
Norepinephrine skærper vores opmærksomhed overfor potentielle farer

Dyreriget

Kroppens kamp-flugt-frys mekanisme har vi tilfælles med dyrene. Den er udviklet til at sikre vores overlevelse i akutte krisesituationer. Når en fare er overstået er kroppens funktioner udviklet til at frigøre hormonerne, så vi kan vende tilbage til en naturlig afspændt tilstand. Ligesom dyr bliver årvågne, opmærksomme og anspændte i mødet med et bytte, så sænker roen sig og alle vender uberørte tilbage til at hvile, så snart den akutte fare er drevet over.

Menneskeriget

For mennesket er det lidt anderledes. Vi er udstyret med evnen til selvbevidsthed, men også et tænkende sind, der for mange overskygger både bevidst opmærksomhed og virkelighedsoplevelse. Det betyder at vi sjældent er objektivt tilstede, men derimod optaget af vores subjektive tanker og følelser. Vores virkelighedsoplevelse domineres derfor af minder fra fortiden og frygt for, eller drømme om, fremtiden.

Det vedligeholder mennesket i en selvforstærkende illusion og stresscyklus. Kroppen kender ikke forskel på om vi oplever en reel fare eller om det blot er en forestilling i sindet. Stresshormoner fra een oplevelse, hvad enten den er reel eller opdigtet, når ikke at forlade kroppen, før sindets forberedelse til og forestilling om gentagelse truer.

Heldigvis er der hjælp at hente i metoder og teknikker fra mindfulness og meditationens verden. Det er dimensioner der har specialiseret sig i videnskaben om personlig transformation, frigørelse, selvrealisering og mental sundhed.

Meditation og hjernen

Daglig meditation reducerer ikke kun stresshormonet cortisol i kroppen, det ændre også tætheden i hjernens strukturer, så vi bliver bedre til at udnytte kroppen, sindet og bevidsthedens potentiale.

I dag har forskningen påvist at hjernen udvikler sig og kontinuerligt tilpasser sig nye vaner. Hjernen er i stand til at skabe nye neurale netværk, så tætheden i hjernens grå masse øges og vi bl.a. kan udvikle vores kognitive og sensoriske færdigheder. En af de ændringer der optræder ved regelmæssig meditation, er øget forbindelsen mellem amygdela og frontallapperne. Det skærper vores evne til at fortolke kroppens signaler på nye, mere hensigtsmæssige måder og øger vores mulighed for at regulere emotionelle tilstande.

Et andet områder der ændres ved regelmæssig meditation er den forlængede rygmarv, som bl.a. styrer hjerterytme og åndedræt via det autonome nervesystem. Området forbinder kroppen med hjernen. Det hjælper os til at kunne mærke og blive bevidste om, hvordan vi egentlig har det.

Stress, meditation og hjernen

Under stress er det ekstra svært at mærke hvordan du har det. Biokmiske processer sikrer din overlevelse, ved at dæmpe kroppens signaler og skærpe din parathed. Det er smart i akutte situationer, men nedbrydende over længere tid, bl.a. fordi det nedsætter immunforsvaret, hæmmer din tænkeevne, kreativitet, koncentrationsevne og evne til at træffe beslutninger der gavner fællesskabet. Under meditation aktiveres kroppens afspændingsrespons og din evne til at Være i nuet, øges.

Under meditation øges også blodgennemstrømningen i den forreste del af hjernen. Det er et område, der har med empati, kognition, vælgen mellem muligheder, neural netværksaktivitet, bevidste tankegang og koncentreret opmærksomhed, at gøre. Samtidig bliver amygdala, der har med frygt, kamp og flugt at gøre, mindre aktivt.

Forskellige stress-paradigmer

Stress og trivsel

Det betyder noget, hvordan du har det, både for din selvoplevede livskvalitet og for risikoen for at udvikle sygdom.

Danske undersøgelser viser at:

  • 9 % af den voksne befolkning ofte er stressede i dagligdagen
  • 20 % af befolkningen har i løbet af et år symptomer, der optræder ved psykiske sygdomme
  • 45 % af alle tilkendte førtidspensioner er forårsaget af stress og psykiske problemer
Den enkeltes adfærd i forhold til kost, rygning, alkohol og motion har stor betydning for sygefravær og risikoen for at ende på en førtidspension.
I følge Dansk Arbejdsgiverforening (2007) skyldes en væsentlig del af stressrelaterede lidelser forhold uden for arbejdspladsen. Ca. 2/3 af danskernes stress er, i følge daværende undersøgelse, ikke relateret til arbejdslivet.

Mange virksomheder har da også fokus på at øge arbejdstyrkens sundhed og trivsel. Ca. 10 pct. af medarbejdere i både den offentlige og den private sektor, havde i 2010 adgang til en trivselsordning, jf. PFA (2010). En trivselsordning er rådgivning om f.eks. sundhed, trivsel, stress og personlige problemer.

De faktorer, der primært hænger sammen med højt stress-niveau blandt lønmodtagere i Danmark er i følge Statens institut for arbejdsmiljøforskning:

  • høje kvantitative krav
  • høje følelsesmæssige krav
  • manglende mening i arbejdet
  • manglende ankerkendelse
  • rollekonflikter og manglende rolleklarhed

Tilfredshed i arbejdslivet

I en arbejdsmarkedsrapport fra 2010 viser undersøgelser at danske medarbejdere er de mest tilfredse i verden. I intet andet vestligt land er en så stor del af medarbejderne tilfredse med deres arbejdsliv. Rapporten viser at medarbejderne i de danske virksomheder har indflydelse på beslutninger, der er vigtige for deres job, og de oplever få spændinger mellem ledelse og medarbejdere. Kilde: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (2010).

Positiv indflydelse

Den positive opfattelse af arbejdslivet medfører også, at mange danske medarbejdere vurderer, at arbejdslivet påvirker deres privatliv positivt. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2006)