Velkommen til visdomsvejen

Patanjali Yoga Sutra Bog III:31-32

Ved Samyama på struben ophører sult og tørst.
Ved Samyama på nervecentret under struben opnås ligevægt.

Overførsel af energi

Den tidligere sutra (III:29) nævner tre faser i overførslen af energi og begær. Overførslen sker fra centrene under mellemgulvet til centrene over mellemgulvet. Overførslen repræsenterer et skift i solar plexus centrets aktivitet, når egoet orienteres mod højere formål, frem for selviske begær. Energien drives opad, i stedet for nedad, og indad, i stedet for udad. De er tre faser, i overførslen af energi, fra centrene under mellemgulvet til centrene over, repræsenterer yogiens fysiske, emotionelle og mentale integrationsproces.

Tolkning af psykiske kræfter

Fælles for de 23 yoga sutra i bog III, der beskriver virkningerne af meditation, er, at de allesammen handler om psykiske kræfter. Kræfterne er en naturlig konsekvens, når at den mediterende får adgang til sin iboende bevidsthed, gennem det fysiske, emotionelle og mentale legeme. Evnen til at administrere energien kan fintunes gennem fokuseret træning.

På det fysiske plan medfører Samyama på struben, ophør af sult og tørst (III:30).

Når yogien mestre kroppens behov, flyttes opmærksomheden til nervekanalen under struben. Ved Samyama på nervekanalen under struben, opstår der fuldstændig ubevægelighed og stivhed i kroppen. Når kroppen er helt ubevægelig, forstyrrer den ikke opmærksomheden (III:31).

Vælger man at gå metodisk frem, for at opnå bestemte resultater, er evnen til at være opmærksom i alle dele af det fysiske legeme (Yoga sutra III:29), en forudsætning for at kunne beherske kroppens impulser. Først når kroppen er helt i ro, bliver det muligt at undersøge årsagen, til de impulser, der skaber bevægelse i kroppen.

Årsagerne til bevægelse

Som tidligere nævnt kan de psykiske evner, der udfolder sig ved meditation, tolkes og udnyttes på flere niveauer – både fysisk, emotionelt og mentalt.

I den fysiske krop handler evnerne om at kunne regulere sult og tørst.
Emotionelt, handler de om at kunne afbalancere egoets begær.
Mentalt, handler de om at kunne observere sindets tilknytning til sanserne, og etablere en stabil, upåvirkelig, indre opmærksomhed.

På det emotionelle plan skal energien overføres fra sakralcentrets seksuelle impulser og skaberkraft – til strubecentrets kreative udtryk og intelligente formidling. Fundamentet for ligevægt er en afbalancering af solar plexus centrets aktivitet og egoets orientering.

På det mentale plan, vedrører energien ikke længere ophør af sult og tørst (to aspekter af begær), men derimod mestring af egoets dynamik og karma. Vi observerer egoets dynamikker, og bliver i stand til at afbalancere “modsætningernes par” både emotionelt og mentalt. På den måde udvikler vi evnen til at stå fast i os selv, uanset kroppen og følelsernes omskiftelige impulser.

Det betyder ikke at vi skal ignorere vores følelsesliv. Langt fra. Det betyder bl.a. at vi nu kan regulere nervesystemet bevidst, bringe kroppen helt i ro, og evner hjælper os til at kunne gennemskue begærets impulser og kortvarige tilfredsstillelse.

Skift i bevidsthed

Den ligevægt, som beskrives i sutra III:31, er udtryk for en begyndende udvikling af selvbevidsthed. På sanskrit kaldes den nerve, som sutraen fokuserer på, for kurma-nadi. Det kan oversættes til “skildpaddekanalen”. I et moderne lys er det oplagt at relatere kurma-nadi til det æteriske aspekt af vagus nerven, der påvirker alle de indre organer. Betegnelsen er også et symbol for den langsomme og skabende proces, der kendetegner åndens rejse i den menneskelige form.

I stedet for at reagere instinktivt, og emotionelt på ydre fænomener, lærer vi at bruge vores bevidste opmærksomhed. Vi slår automatpiloten fra, forfiner vores karakter og integrerer vores personlighed. Det skaber flow så livets kærlighed kan stråle gennem kroppens nervesystem.

Det frigør også vores fysiske identitetsfølelse, fra centrene under mellemgulvet, og forankrer os i en højere bevidsthed. De psykiske kræfter, der ligger latent i centrene over mellemgulvet, sætter os i stand til at navigere i det indre liv, så begær ikke i samme grad, er drivkraft for vores liv og adfærd.