Afspænding er en effektiv og håndgribelig metode til at etablere nærvær og lindre spænding, stress, frygt og angst.
Guidet afspænding
Øvelserne i Audio programmet Afspænding & Nærvær er nemme at gå til og kræver ingen forudsætninger at gennemføre. Jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det at etablere dyb afspænding og høste frugterne af et roligt nervesystem, fredfyldt sind og en afspændt krop.
Med indblik i sammenhængen mellem krop og sind kan du bedre:
- Lytte til og tolke kroppens signaler
- Omsætte dine tanker og følelser til hensigtsmæssige handlinger
- Mærke dine egne grænser og være nærværende i relationer
Afspænding og bekymring kan ikke eksisterer samtidig
Afspænding er forbundet med velvære, ro, klarhed i sindet, tryghed og øget kropsbevidsthed. Stress, følelsesmæssigt forsvar og bekymring er forbundet med øget muskulær spænding, korte vejrtrækninger, indre uro og tankemylder.
Kroppens stress og afspændingsrespons er hinandens modpoler og du er vidne til begge dele. Med de rigtige værktøjer kan du lærer at regulere ubehag og hjælpe krop og sind i balance.
Når du føler dig afslappet er det umuligt at være bekymret samtidig. Omvendt er det svært at slappe af og mærke velbehag i kroppen, når du bekymre dig eller er følelsesmæssigt berørt.
Din kropsfornemmelse forandre sig med musklernes spændingstilstand. Spænding skærmer dig fra at mærke den virkelighed du oplever, når din fortolkning af vilkårene ikke føles gunstig.
Det kan fx være omstændigheder, som du har svært ved at rumme, er uenig i eller ikke bryder dig om. Spændinger kan være kortvarige og midlertidige eller mere kroniske spændingsmønstre, der påvirker din fleksibilitet, humør og karakter.
Afspændt versus anspændt
Overfladisk vejrtrækning bidrager til og forstærker følelser af angst, panik, eller stress. Når kroppens afspændingsrespons aktiveres og åndedrættet kommer helt ned i maven, falder sindet automatisk til ro og kroppens muskler slapper af. Dyb afspænding lindre helt naturligt symptomer som angst, søvnløshed, stress, hovedpine, højt blodtryk og smerter.
Regelmæssig afspænding kan øge din kropsbevidsthed og gøre det nemmere at skelne mellem den subjektive oplevelse af en spændt versus afslappet muskel. Det lyder måske som en no-brainer, men det er det ikke.
Ofte ved vi nemlig ikke at vi er anspændte. Først når en muskelspænding slipper eller vi trækker vejret lidt dybere end vi plejer, opdager vi hvor anspændt kroppen er. Symptomer på stress, spænding og overbelastning er en reminder om at huske hvem vi er, hvad vi tænker, ikke vil mærke, og om at hjælpe krop og sind tilbage i balance.
En direkte forbindelse mellem krop og sind
Der er en direkte biokemisk forbindelse mellem krop og sind, som kan aflæses i kroppens muskeltonus.
Kroppens muskler skelner ikke mellem tanker og virkelige hændelser, men er klar til kamp eller nydelse, når hjernen siger go. Bindeleddet mellem krop og sind er din bevidste opmærksomhed.
Tankemylder sætter kroppen i alarmberedskab og generer et aktionspotentiale, der stagnerer i kroppen, hvis energien ikke får et fysisk udtryk. Du kender det sikkert fra situationer med stress, hjertebanken og indre uro, der forværres af tankekaos, frygt og afmagt, der gør det svært at kommunikere eller tage action på dine følelser, ideer eller gøremål.
Jo mere du engagerer din opmærksomhed i tankemylder, jo værre bliver det. Samtidig vil kroppens spændinger og muskelpanser skærme din krop-sind følelse fra at mærke ubehaget.
Afspændingsøvelser kan lære dig at skelne mellem tilstanden af spænding og afspænding – fysisk og mentalt. På den måde kan du sænke stressniveauet, inden du rammer muren af uro, udbrændthed, frygt eller angst.
Afspænding og nærvær bidrager til muskulær balance og fleksibilitet. Afspænding og nærvær kan give dig en oplevelse af at være groundet…..en følelse af dyb, urokkelig ro….stabilitet og tryghed…..nærvær, velbehag, fyldighed og varme…..mave, solarplexus og bryst slipper sit panser og åbner sig i tillid til livet…..skuldrene tager elevatoren ned fra ørene….ryg og kæber smider byrder og bideskinne….åndedrættet opløser kroppens begrænsninger og forener dig med universets urlyd…Aaaaaaaa
Kroppen husker
Der kan være mange årsager til kroppens spændinger. Nogle årsager er åbenlyse – fx kortvarig fysisk, psykisk eller mental (over)anstrengelse, andre kan være mere indirekte, underbevidste eller ubevidste.
Fx husker kroppen emotionelle oplevelser og lagre følelsesmæssige reaktioner på, og personlige fortolkninger af, empiriske erfaringer. Sansninger, som vi identificerer os med, holder fast i, frastøder eller prøver at undgå.
I stedet for at observere og tillade sansninger i kroppen, er vi ofte uvidende om at vi spænder vi op. Spændinger skærmer vores personlighed fra indre og ydre ubehag. Desværre fragmenterer spændinger samtidig oplevelsen af væren, som den manifesterer sig i kroppen og understøtter det kropslige nærvær.
Følelser er et udtryk for vores personlige eller en kollektiv fortolkning af emotioner. Emotioner er energi i bevægelse, som vi kan sanse i kroppen. Energien kan føles overvældende og vække modstand og ubehag. Kroppen spænder op i et forsøg på at kontrollerer energien, beskytte egoet og regulere ubehaget.
I kroppens spændinger lagres alt den energi, som vi ikke er i stand til at rumme eller tackle i en given situation. Efterhånden som bevidstheden udvider sig, bliver der plads til at indholdet og historierne fra spændingernes dybde, kan komme op til overfladesindet, blive forløst og integreret i et nyt selvbillede. Med en udvidet bevidsthed følger også en større sensitivitet.