Velkommen til bedre søvn


Varighed: 14 min.
Udgangsstilling: liggende

Bedre søvn 1 er en guidet opmærksomhedsøvelse med fokus på at mærke kroppens tyngde.
Varighed:16 min.
Udgangsstilling: liggende

Bedre søvn 2 er et balancerende åndedræt, der hjælper dig helt ned i gear og dyb hvile.
Varighed: 15 min.
Udgangsstilling: liggende

Bedre søvn 3 er en beroligende afgrænsningsøvelse, der “samler” kroppen og forbereder sindet til en god nats søvn (eller restitution i løbet af dagen).

En god nats søvn er afgørende for at du kan fungere optimalt og føle dig udhvilet. Søvn er også en forudsætning for at krop, sind og hjerne kan samarbejde positivt i dagens aktiviteter, arbejdsopgaver og sociale relationer.
Travlhed, bekymringer eller overvældende begejstring kan give de fleste mennesker et par søvnløse nætter. Tilstanden skaber forbigående uro i krop og sind, hvilket kan medføre en dårligere nattesøvn. Det er noget de fleste mennesker oplever i perioder og regulerer helt naturligt.
Akut søvnløshed bunder ofte i positiv stress, som giver dig ekstra energi til at løse opgaver eller udfordringer på den korte bane. Det kan dog være sin sag, at håndtere den ekstra energi, hvis tankemylder og træthed kapre opmærksomheden i en sådan grad at du ikke føler dig i stand til at fokusere eller løse dagens opgaver på en måde der lever op til dine egne værdier/idealer.

I dag er kravene til den enkelte høje. Vi vil gerne gøre tingene så godt som muligt, både på arbejdet og derhjemme. Ofte oplever vi at skulle gøre mere og mere på kortere og kortere tid. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i længden, medmindre vi opjusterer vores kapacitet, effektivitet og energi niveau.
Der er en hurtig og glidende overgang fra at føle sig aktiv, produktiv, glad og i flow – til at blive begyndende overbelastet.
Er du belastet af bekymringer eller stress gennem længere tid (over 3 måneder) kan det medføre længerevarende søvnbesvær, søvnmangel eller kronisk søvnløshed.
Det er en opslidende tilstand, der kan have indgribende og alvorlige konsekvenser for dit helbred, liv og adfærd i hverdagen.
For at kunne mestre belastning har du brug for at kunne anvende forskellige strategier. På den måde er der større chance for, at du kan håndtere forskellige stressende situationer.
Der findes mange forskellige stresshåndteringsstrategier. Find én herunder, der passer godt til dig og din situation – vi bliver nemlig ikke alle stressede af det samme eller på samme måde.

Stress og travlhed er forbundet med en hurtig, overfladisk brystvejrtrækning og anspændt krop.
Med simple dybe åndedrætsøvelser og progressiv afspænding, kan du selv reducere kroppens stressrespons.
Det er vigtigt at du bliver bevidst om, hvad der stresser dig. Det giver dig mulighed for at ændre adfærd og regulere kroppens stressrespons. Eller mærke hvor længe du kan tåle at være under stresspåvirkning, uden at miste balancen.
Undgå at undertrykke dig selv. Det stresser kroppen yderligere. Tag i stedet en dyb vejrtrækning og vælg at mærke nuet. Vær opmærksom på om du begynder at kompensere med kaffe, sukker, stimulanser og forsvarsmekanismer. Det trækker dig nemlig væk fra din kontakt med livet og forstærker kroppens spænding og stressmekanisme.
Du skal prioritere din søvn for at skabe en sund døgnrytme. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, hvis du døjer med søvnbesvær.
Du kan ikke selv bestemme præcis hvordan eller hvornår du falder i søvn. Men du kan godt træne sindet , ændre vaner og påvirke kroppens afspændingsrespons. På den måde kan du forberede krop og sind til en god nats søvn.

Undersøg hvad der virker for dig:
Tanker og følelser kan fylde så meget, at de trækker dig væk fra dine omgivelser. De kan optage hele din opmærksomhed. Det kan du ændre på ved at træne din jordforbindelse og engagere dig i nuet gennem alle dine sanser.
Bedre søvn lydfilerne hjælper dig helt ned i tempo og forbinder krop og sind i nuet. Lyt til lydfilerne når du går i seng eller i løbet af dagen, hvis du har brug for dyb hvile.
Mange sover automatisk bedre, når de begynder at mediterer. Meditation har været brugt i årtusinder, som en metode til at opnå selvrealisering, indre frigørelse og oplysning af sindet.
Mindfulness reducerer stress, forebygger udbrændthed og etablerer en dybere forbindelse mellem krop og sind.
Ved hjælp af mindfulness kan du blive mere bevidst om hvad der fx forårsager stress, frygt, angst eller indre uro.
Målet med opmærksomhedstræning er ikke at fjerne stress, ubehag, tanker eller svære følelse, men at udvide din rummelighed. Med dybere rummelighed er du bedre i stand til at opdage negative tankestrømme, der forårsager stress og engagere dig i livet med et positivt mind-set.
Regelmæssig afspænding og mindfulness re-fokusere dit nærvær i nuet. Når du er bevidst tilstede, har du et valg. I stedet for at undertrykke dine behov og blive en dårlig udgave af dig selv, kan du begynde at respondere mere bevidst og kærligt på smerte og ubehag, både i dig selv og andre.

Når du føler dig træt og uoplagt, kan det være en udfordring at håndtere svære situationer. De kræver ofte din fulde opmærksomhed.
Stress er en fysiologisk reaktion på en oplevelse af, at du er stillet i en potentielt farlig situation med krav, du ikke kan leve op til. Stress betyder altså at du føler dig udsat eller truet af livets omstændigheder.
Når du er i søvnunderskud er du mere sårbar og vil hurtigere kunne føle dig udsat eller presset.
Positiv stress kan få dig ud af sengen om morgenen. Lidt stress er godt, men for højt stress niveau i en længere periode kan påvirke krop og sind negativt. Vær opmærksom på de signaler der kan indikere stress*. Husk at behandle dig selv (og andre) med ekstra omsorg og kærlighed i svære perioder.
*Fx hovedpine, muskelspændinger, nedsat appetit, rygsmerter og klump i halsen. Det kan også være at du oplever at kroppen bliver syg og reagerer med udslæt, hyppigere infektioner eller maveproblemer.
Under stress er det svært at sidde stille og koncentrer sig i længere tid ad gangen. Nogle oplever kort lunte og let til vrede, gråd, bekymring, tristhed m.m. Andre føler sig trætte, uoplagte og mere angrebet af negative tanker, minder eller bekymringer om fremtiden.
Tanker og følelser kommer og går helt naturligt i en automatisk strøm. Fanger strømmen din opmærksomhed, trækker de dig væk fra nuet og det kan påvirke dine personlige værdier og adfærdsmæssige idealer. (Altså den person du dybest set er eller gerne vil være).
Vær opmærksom på om dit stress niveau resulterer i flere konflikter. Læg mærke til tiltagende uoverensstemmelser, misforståelser eller bekymringer i din hverdag.
Hvis du føler dig stresset bliver du måske du mere irritabel, kortluntet eller udadreagerende. Det kan også være at du isolerer dig eller trækker dig væk fra omgivelserne – selv om du egentlig har brug for støtte og omsorg.
Stop op, træk vejret, sæt ord på og vid at du ikke er alene. Det er normalt og menneskeligt, at have det som du har det.
Andre kan ikke gætte sig til, hvad du har brug for. De har ofte deres eget at slås med og ser dig måske ikke. Lyt, mærk og vær ærlig, hvis de spørg om du er stresset.

Søvnmangel og dårlig søvn er et problem for rigtig mange mennesker. Ca. 400-500.000 danskere døjer med kontinuerlige søvnproblemer. Det gør os irritable, uproduktive, tunge i hovedet, sensitive for stresspåvirkning, kortluntede og mere psykisk ustabile. Også risikoen for infektion, nedsat immunforsvar og udvikling af sygdom øges markant.
Kilde: Søvn og sundhed (Rapport, Vidensråd for forebyggelse, 2015)
Søvnbesvær kan være knyttet til forskellige fysiske og psykiske omstændigheder, der sætter hjernen på overarbejde og resulterer i at kroppen ikke kan falde til ro.
Det er meget individuelt hvordan vi reagerer på og forholder os til livets uforudsigelige foranderlighed. Årsager til søvnforstyrrelser er derfor mange og det der forstyrrer den ene påvirker ikke nødvendigvis den anden.