Der er ikke noget du skal nå
Herinde er der ikke noget du skal nå. Blot afsæt 20-30 min. og giv dig selv plads til fordybelse. Husk at du også kan lytte til de tidligere ugers lydfiler, hvis du har lyst til det.
Undgå at øvelserne bliver en rutine, der kun booster din gode samvittighed, fordi de er krydset af på en mental to-do liste. Roen og afspændingen skal være til at mærke i kroppen. Du kan ikke tvinge kroppen til afspænding og sindet til at falde til ro, men du kan give dig tid og rum til at cirkulere overskudsenergi og synke dybere ned i din fornemmelse af kroppen, imens du slapper mere og mere af.
NU er altid et godt tidspunkt
Undgå at slå dig selv oven i hovedet, hvis du ikke får lyttet til dine øvelser, en dag eller to, selvom du har besluttet dig for at det.
I stedet for at kaste håndklædet i ringen, og give op, så husk dig selv på, hvorfor indre ro og balance er godt for dig. Øvelse gør mester, og små glimt af indre ro og balance er altid bedre end at være fanget i negativ stress, dårlig samvittighed og tankemylder.
Opsøg inspiration, fællesskaber og støtte, så du bevarer din motivation.








