Drømmer du om en god nats søvn?


Travlhed, bekymringer eller overvældende begejstring kan give de fleste mennesker et par søvnløse nætter. Tilstanden skaber forbigående uro i krop og sind, og det kan medføre en dårligere nattesøvn. Det er noget de fleste mennesker oplever i perioder, affinder sig med og regulerer helt naturligt.
Den slags “akut søvnløshed” bunder ofte i positiv stress. Positiv stress er tilstand, der giver dig ekstra energi til at løse udfordringer på den korte bane.
Stress og søvnbesvær kan få dig til at tænke flere negative tanker, spise mere usundt og måske motionerer mindre. Det skaber en negativ spiral, der forstærker sig selv.
Prøv at undgå at give søvnbesvær status, som noget alt andet i dit liv afhænger af. Det du føler dig afhængig af har nemlig tendens til at styre din adfærd. Det gavner ikke nogen at konstruere mentale skrækscenarier omkring søvn eller mangel på samme.
Lær i stedet teknikker og metoder til at regulere stress, skab sunde vaner og forsøg at lytte til dine egne behov og kroppens signaler.
Meditation og mindfulness beroliger nervesystemet, afspænder kroppen, renser sindet og fremmer din naturlige balance i krop, sind og bevidsthed.
Bedre Søvn er et audio-program med 3 liggende afspændinger. Øvelserne hjælper dig helt ned i tempo. Du får også hjælp til at mærke kroppens afgrænsning, så du bedre kan nulstille udefrakommende forstyrrelser.
Øvelserne er gode for dig der bakser med indre uro og søvnforstyrrelser, og for dig der ønsker hjælp til fordybelse, kropskontakt og liggende afspænding.
Du kan lytte til meditationerne når du går i seng eller i løbet af dagen, hvis du har brug for dyb hvile og restitution.

Vi oplever alle sammen livet gennem 3 bevidsthedstilstande – vågen, drøm og dyb søvn. Hvis du mediterer kan det være at du “vågner op” til en 4 tilstand. Det er vidnebevidsthed. Tilstanden transcenderer sindet og de tre øvrige bevidsthedstilstande.
Søvn er altså en naturlig bevidsthedstilstand, som du ikke selv kan kontrollere. Søvn kommer og går spontant. Du giver slip på dig selv og overlader trygt krop og sind til søvnens favntag, som om de tilhørte en anden.
Forskellige fysiske og psykiske omstændigheder kan sætte hjernen på overarbejde. Det resulterer i at kroppen ikke kan falde til ro. Når krop og sind er urolige er det svært at slappe af og falde i søvn.
Mange oplever at de får nemmere ved at falde i søvn og sover automatisk bedre, når de begynder at meditere,
Det er meget individuelt hvordan vi reagerer på og forholder os til livets uforudsigelighed. Årsager til søvnforstyrrelser er derfor mange. Det der forstyrrer den ene, påvirker ikke nødvendigvis den anden.

Kilde: Søvn og sundhed (Rapport, Vidensråd for forebyggelse, 2015)